Episode 3
Sygehuse, start-ups og stomiposer
19 September 2024
36 mins 1 sec
Your Hosts
About this Episode
Vi er nået til 3. episode i serien om sundhedsinnovation, og den handler om, hvordan man vil lave innovation på hospitalerne.
Hvordan mener en af cheferne, at det travle personale på hospitalet skal lave nye løsninger på de problemer, de støder på i hverdagen?
I episoden kan du møde Martin Magelund Rasmussen, som er øverste chef for Hoved-ortocentret på Rigshospitalet og medlem af direktionen med ansvar for innovation og partnerskaber. Han fortæller om, hvordan man selv i et stort center i en kolossal organisation forsøger at arbejde med innovation, og at lade medarbejderne bidrage med deres gode ideer.
Innovation på Rigshospitalet handler dog også om at finde de rigtige eksterne at arbejde sammen med. Derfor taler vi også med Marie Filippson Parslov, som repræsenterer den helt anden ende af spektret fra Rigshospitalet. Marie er tidligere sygeplejerske og nu den ene af to grundlæggere af startup-virksomheden Ampa Medical, som har opfundet en ny løsning til mennesker med stomi. Et projekt, som blev til i samarbejde med Rigshospitalet.
Jeg hedder Katrine Lind, og jeg har sat mig for at undersøge, hvad innovation i sundhedsvæsnet betyder og hvordan man gør det i praksis.
LINKS